Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
11. november 2025

Kontaktperson:
Max Heilmann Larsen
345212

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Fiskeri og fangst

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A 701


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Kommunikation og SoMe medarbejder til Dep. For Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Kan og vil du bidrage til at styrke forvaltningen af Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning i Grønland og brænder du for at arbejde med Kommunikation og SoMe i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye kollega. Du skal være dygtig og kunne præsentere kompliceret stof på en effektiv og letforståelig måde.  
Stillingen vil have særligt fokus på kommunikationsarbejde i samarbejde med resten af departementets chefstab.  Opgaverne består i at kommunikere og informere om departementets arbejde, udvikling, lovgivning og kontrol indenfor fiskeri, fangst, landbrug, selvforsyning samt veterinære forhold. Derudover skal departementets overordnede politiske målsætninger for hele ressortområdet formidles og kommunikeres på en pædagogisk og tilgængelig måde, inkl. via hjemmesiden.
Den relevante kandidat skal desuden understøtte Naalakkersuisoq i rollen som politisk ansvarlig ved at bidrage til formidling og kommunikering af politiske budskaber inden for fagområderne. Dette inkluderer bistand ved rejser og møder i samarbejde med ministersekretæren og fagafdelingerne.
Opgaver og ansvarsområde:
  • Udarbejde og formidle information om politiske initiativer og udvikling inden for departementets ansvarsområder i tæt samarbejde med fagafdelingerne.
  • Sikre korrekt og tilgængelig formidling af regler og bestemmelser vedtaget af Inatsisartut og Naalakkersuisut.
  • Rådgive ledelse og medarbejdere om kommunikationsindsatser og -strategier
  • Udarbejde og rådgive om relevante kommunikationstiltag i samarbejde med fagafdelingerne.
  • Udarbejde pressemeddelelser, nyheder, artikler, videoer og informationsmateriale målrettet forskellige målgrupper.
  • Varetage kontakt til presse og øvrige interessenter i samarbejde med departementets ledelse.
  • Overvåge og reagere i nødvendigt omfang i forhold til sociale medier, presse og andre relevante platforme inden for departements fagområder og rådgive om eventuelle kommunikative tiltag.
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af departementets digitale platforme, herunder hjemmeside, fagsider på Sullissivik og sociale medier.
  • Planlægge og koordinere informationskampagner og andre kommunikationsaktiviteter inden for departementets fagområder.

Kvalifikationer og kompetencer:
  • Relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller anden formidlings- eller samfundsvidenskabelig retning.
  • Erfaring med strategisk og praktisk kommunikationsarbejde – gerne fra offentlig forvaltning eller politisk styrede organisationer.
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på grønlandsk og dansk (engelsk er en fordel).
  • Erfaring med og kendskab til kommunikation på sociale medier, herunder strategisk anvendelse.
  • Erfaring med video- og fotoudstyr er en fordel.
  • Erfaring med vedligeholdelse af hjemmesider, og forbedring af hjemmesiden i tæt samarbejde med chefstaben i Departementet.
  • Erfaring med Selvstyrets arbejdsredskaber med Outlook og F2 er en fordel.
  • Kendskab til de politiske og samfundsmæssige forhold i Grønland er en fordel.
  • Evne til at arbejde struktureret, selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger.
Personlige egenskaber:
  • Proaktiv og i stand til at følge projekter fra start til slut
  • Gode samarbejdsevner og evne til at opbygge relationer.
  • Fleksibel og i stand til at håndtere mange opgaver samtidigt.
  • Engageret i at formidle komplekse budskaber på en enkel og tilgængelig måde med fokus på målgrupper.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Afdelingschef Max Heilmann Larsen, mxhl@nanoq.gl, 345212

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn