Kan du se dig selv i visionen om at højne samfundsværdien af den forskning, der finder sted i Grønland? Og har du lyst til at stå i spidsen for et dynamisk og driftigt sekretariat? Så har du nu en enestående mulighed for at videreudvikle Arctic Hub’s sekretariat i Nuuk. Om jobbet Som sekretariatsleder for Arctic Hub vil du være med til at sætte forskning i Grønland på dagsordenen og stå i spidsen for indsatser, der bidrager til, at viden fra forskning kan bruges aktivt i samfundet. Som leder vil du derfor få ansvar for at videreudvikle Arctic Hub som knudepunkt for arktiske forskningsinteressenter og repræsentere Arctic Hub udadtil. Det bliver derfor en stor del af dit daglige arbejde at deltage aktivt i både nationale såvel som internationale fora.
Bindeled mellem sekretariatet og bestyrelsenSom sekretariatsleder bliver du Arctic Hub’s bestyrelses nærmeste samarbejdspartner. Du er et naturligt bindeled mellem bestyrelsen og sekretariatet, og arbejder sammen med den engagerede bestyrelse om strategiske opgaver og beslutninger.
Daglig ledelse af et driftigt sekretariatSom daglig leder vil du stå i spidsen for et sekretariat med højt engagement. Siden sekretariatets etablering i 2020/2021, er sekretariatet vokset fra en ide på et stykke papir til et hold på fire fastansatte og et antal projektansatte. Du skal sikre, at medarbejderne fortsat har de optimale rammer for at føre strategien for Arctic Hub ud i livet. Vi forventer, at du har et naturligt blik for at inddrage teamet og skabe samspil mellem deres forskellige fagligheder. Sekretariatet er en rummelig og rar arbejdsplads med højt til loftet, og din ledelsesstil skal understøtte, at medarbejderne trives, og at de udvikler sig både personligt og fagligt.
Udover at du har personaleansvar, formår du også at skabe samspil på tværs af vores interessenter i arbejdet med at styrke brobygning mellem forskning, myndigheder og erhvervsliv i Grønland, Danmark og internationalt.
Om digDu har en relevant akademisk uddannelse og mindst 3 års relevant ledelseserfaring. Vi ser gerne, at du har kendskab til den grønlandske-, danske-, og internationale forskningsverden. Du skal have politisk fornemmelse og diplomatisk sans.
Vi forventer desuden, at du:
- Er engageret, evner at se muligheder, samt skabe interesse, synlighed og begejstring for Arctic Hub’s vision.
- Har indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold.
- Er vant med at lede og styre økonomi, administration, projektafrapportering og ressourcer.
- Besidder stærke analytiske kompetencer.
- Er god til at skabe gode relationer og vedligeholde netværk - nationalt såvel som internationalt.
- Har flair for at facilitere samarbejde, samt lede og facilitere møder med en bred interessentkreds.
- Har solid erfaring med selvstændigt at udvikle og drive projekter og har god procesforståelse.
- Er udadvendt og har stærke formidlings- og kommunikationsevner i skrift og tale. Grønlandske-, danske- og engelske sprogkundskaber vil være en klar fordel.
Om Arctic HubArctic Hub er et centralt og unikt knudepunkt for arktisk forskning med særligt fokus på Grønland. Grønland og Danmark har i fællesskab etableret det lokalt forankrede sekretariat i Nuuk, og ambitionerne for Arctic Hub er mange og høje. I sekretariatet beskæftiger vi os med at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet. Du kan læse mere om Arctic Hub på
www.arctichub.glAnsættelsesvilkårGrønlands Naturinstitut huser Arctic Hub’s sekretariat. Du bliver derfor ansat ved Grønlands Naturinstitut, men referer til bestyrelsesformanden for Arctic Hub.
Stillingen finansieres via finansloven i hhv. Danmark og Grønland. Der er dermed tale om en fast stilling med forbehold for fortsat finansiering via finansloven.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og din forhandlingsberettigede organisation.
AnsættelsestidspunktAnsøgningsfrist er torsdag, den 3. juli 2025. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i juli 2025. Der vil blive foretaget en personlighedstest mellem de to ansættelsessamtaler. Stillingen ønskes besat senest den 1. september 2025.
For nærmere informationKontakt Mininnguaq Kleist,
mikl@nanoq.gl, bestyrelsesformand for Arctic Hub, eller nuværende sekretariatsleder Jula Maegaard-Hoffmann,
jula@arctichub.gl.
AnsættelsesvilkårStillingen er for tiden klassificeret svarende til 36 Lønnen med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 54.247 og årligt Kr. 650.964
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
BoligDer anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.