Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
8. oktober 2025

Kontaktperson:
Max Heilmann Larsen
345212

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Fiskeri og fangst

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A 701


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Økonomikonsulent til tilskud, lån og udvikling af landbrugserhvervet
Tiltrædelsesdato: 1. december 2025 eller efter nærmere aftale.

Departement for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning søger en ny kollega til afdelingen for Økonomi, HR, Administration, Landbrug og Selvforsyning. Til dagligt består afdelingen af seks medarbejdere og to elev fordelt på de fem områder, hvor landbrug er ét af områderne. Du vil indgå som en del af landbrugsteamet, der har ansvar for forvaltning og udvikling af landbrugserhvervet i Grønland og administration af erhvervsfremmeordninger på området.

Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært være sagsbehandling af erhvervsfremmeansøgninger fra landbruget. Alt efter dine kvalifikationer og den politiske dagsorden kan de øvrige opgaver spænde bredt. Du kan blandt andet forvente, at dine opgaver vil være:
  • Sagsbehandling af erhvervsfremmeansøgninger i henhold til lovgrundlaget
  • Udbetaling af erhvervsfremme i Selvstyrets lånesystem XAL og medvirke til udvikling af et nyt lånesystem
  • Medvirke til en overgangsproces til et nyt lånesystem BDL
  • Samarbejde med Konsulenttjenesten for Landbrug, De Samvirkende Fåreholderforeninger samt landbrugerne i forbindelse med sagsbehandling af låneansøgninger, men det kan også være i forbindelse med udviklingsopgaver
  • Sikre afdelingens økonomiske overblik over forbruget på landbrugets konti på finansloven
  • Udarbejdelse af arbejdsgangbeskrivelser for de forskellige arbejdsprocesser
  • Bidrage til politisk betjening, herunder formidlingsopgaver som fx udarbejdelse af pressemeddelelser, taler og bidrag til kampagner m.v.
Landbrugserhvervet er primært i Sydgrønland, og derfor kan du forvente lidt rejseaktivitet til Sydgrønland.

Kvalifikationer
Din primære opgave er sagsbehandling af ansøgninger om erhvervsfremme. Derfor bør du have flair for økonomi, og det er en fordel, hvis du har kendskab til regnskab og budgetlægning. Du arbejder struktureret og kan godt lide at have orden i sagerne. Du sætter en ære i at følge opgaver til dørs og du er god til at holde styr på sagerne og bede om hjælp, hvis du har brug for det.
Du taler grønlandsk og du er imødekommende, diplomatisk, robust og hjælpsom og har gode kommunikationsevner. Der kan forekomme en del telefonisk opfølgning med ansøgerne på grønlandsk og derfor er det vigtigt, at du mestrer dette også.
Vi forventer derfor, at du:
  • har en relevant økonomisk uddannelse AU-ØR, BA i Erhvervsøkonomi el.lign.
  • har gode IT-kompetencer, særligt Excel, og generelt er fortrolig med digitale systemer
  • er struktureret og god til at overholde frister
  • ikke er bange for at tage ansvar
  • kan etablere et tillidsfuldt samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • behersker både grønlandsk og dansk
Vi ser også gerne, at du:
  • har gerne kendskab til grønlandsk landbrug, men ikke en krav
  • har forståelse for og erfaring med politiske beslutningsprocesser
  • har kendskab til Selvstyrets IT-systemer, fx F2, XAL og IRIS
Vi tilbyder
  • Et stort ansvar og tilsvarende mulighed for at gøre en positiv forskel
  • En attraktiv arbejdsplads med uformel tone præget af respekt og tillid og fokus på sundhed og trivsel
  • Et alsidigt og spændende arbejdsområde med stort nationalt og globalt fokus
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Max Heilmann Larsen, tlf. +299 345212, e-mail: mxhl@nanoq.gl 

Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2025.
Der afholdes løbende samtaler.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn