Vil du være med til at præge udviklingen og løfte handicapområdet på landsplan i et topmoderne kraftcenter nord for polarcirklen – hvor høj faglighed, tværgående samarbejde og vidensdeling er nøgleord?
Tiltrædelsesdato: 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale
Ansøgningsfrist: 1. august 2025
Om stillingenPissassarfik søger en kommunikationsmedarbejder, der kan stå i spidsen for at koordinere og tilrettelægge centerets samlede kommunikationsindsats – både internt og eksternt.
Som kommunikationsmedarbejder får du en central rolle i at understøtte Pissassarfik’ s formidling, synlighed og spændene strategiske udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med både ledelse og fagpersoner og være med til at sikre, at vores budskaber er klare, målrettede og tilgængelige.
Arbejdsopgaverne spænder bredt og inkluderer både udviklingsopgaver og driftsopgaver, herunder:
- Udarbejdelse og implementering af kommunikationsstrategier
- Rådgivning og sparring om kommunikation i organisationen
- Tekstproduktion og korrekturlæsning
- Udarbejdelse af layout og grafisk design til reklamer og øvrige udgivelsesmaterialer
- Opdatering og videreudvikling af hjemmesiden og sociale medier
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse indenfor kommunikation
- Formulerer dig klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
- Har evnen til at skabe og vedligeholde en åben og konstruktiv dialog med samarbejdspartnere
- Udviser nysgerrighed, selvstændighed og engagement
- Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø
- Arbejder struktureret og løsningsorienteret
- Har erfaring med IT og gerne kendskab til CMS-systemer, især Sitecore
Det er en fordel, hvis du:
- Behersker både grønlandsk og dansk
- Har en strategisk tilgang til kommunikationsopgaver
- Har erfaring med grafisk design og layout
Vi tilbyder:
- Et spændende, afvekslende og fagligt udfordrende job med stort ansvar
- En stilling, hvor du har mulighed for at påvirke og løfte udviklingen på handicapområdet
- En arbejdsplads, der er til for at skabe resultater for mennesker med handicap og løfte områdets generelle faglige niveau
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, og hvis du vil være med til at løfte handicapområdet i Grønland, så send os din ansøgning.
Du kan læse mere om Pissassarfik på www.pissassarfik.gl
Yderligere information:Naja O. Lennert
Centerchef
Tlf. +299 34 50 78
E-mail: naja@nanoq.gl
Samtaler forventes afholdt i uge 32 eller 33.
Vi forbeholder os retten til at afholde løbende samtaler, enten ved fysisk fremmøde eller via videokonference.
Løn og ansættelsesforholdLøn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.