Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
12. marts 2025 12:00

Kontaktperson:
Christine Tønnesen
+299 38 56 00

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Human Resource

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik
Manutooq 1


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Personaleadministrativ medarbejder/konsulent til HR og Lønafdelingen ved Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfiks HR-afdeling har brug for en personaleadministrativ medarbejder/konsulent, primært til sagsbehandling af personaleadministrative opgaver og sekundært; til bearbejdelse af timeløn.

Stillingen er ledig til besættelse snarest efter aftale.

HR og Lønafdelingen er opdelt i to teams, hvor det ene team har ansvaret for sagsbehandling af månedslønnede personale og det andet team tager sig af sagsbehandling af timelønnede personale.

Du vil primært arbejde med personaleadministrative opgaver på månedsløn området, men du vil også, i perioder, arbejde med opgaver på timeløn området efter behov, typisk ved medarbejderfravær som ferie. Derfor vil oplæring finde sted på begge områder.

Vi har brug for een der har minimum 2 års erfaring med personaleadministration og gerne erfaring med timelønsområdet.

Om os:
HR og Lønafdelingen består af 3,5 ansatte og tager sig af månedslønsområdet og timelønsområdet. Månedslønsområdet består af 2 AC-fuldmægtige, der beskæftiger sig med personalesagsbehandling, administration samt ansættelsesretlige sager.

Timelønsområdet består af 1,5 lønmedarbejder/konsulent hvoraf den ene arbejder på deltid og begge tager sig af alt omkring timeløn til eksterne gæsteundervisere inkl. andre timelønnede ansatte i Ilisimatusarfik.

Sammen servicerer vi ca. 110 fastansatte og ca. 80-100 timelønnede eksterne gæsteundervisere på årsbasis.

Krav til dig:
  1. Du skal primært tage dig af alle former for personaleadministration og administrativ sagsbehandling i forbindelse med ansættelser og opsigelser, herunder lave stillingsopslag og AD HOC-opgaver.
  2. Du skal sekundært tage dig af alle former for administrering af servicering af timelønnede eksterne gæsteundervisere.
Vores forventninger til dig:
  • Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling, evt. en HK-baggrund
  • Du er selvstændig og modtagelig for læring og god til at prioritere forskellige typer opgaver.
  • Det vil være en fordel hvis du er tresproget: grønlandsk, dansk og engelsk. 
  • At du har flair for IT-værktøjer og lærenem med nye systemer.
Vi tilbyder:
Vores organisation er karakteriseret ved en uformel omgangstone, engagerede medarbejdere og et højt niveau af frihed under ansvar og præget af høj faglighed og professionalisme.

Du vil opleve en organisation, der hele tiden er under forandring. I takt med at projekter udvikles, vil du opleve en lærerig, udfordrende og alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade, både i og udenfor organisationen.

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Christine Tønnesen på tlf. + 299 34 73 03
Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn