Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
25. maj 2026

Kontaktperson:
Malin Corlin
+299 34 89 49

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Kunst og kultur

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Grønlands Landsbibliotek / Nunatta Atuagaateqarfia
Imaneq 26


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Oplevelsesskaber
Nunatta Atuagaateqarfia, Grønlands Landsbibliotek, søger en Oplevelsesskaber pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.  

Biblioteket er ikke kun et sted for bøger, vi favner derimod en lang række kulturelle tilbud og aktiviteter. Vi søger derfor en oplevelsesskaber, der kan idégenerere, planlægge og gennemføre både store og små arrangementer og events.  

Du vil blive tilknyttet Team Oplevelser, som står for at skabe arrangementer og oplevelser for alle typer af brugere. Vores opgaver spænder vidt: Fra ugentlige børneaktiviteter til foredrag, filmvisninger, udstillinger, workshops og festivalaktiviteter. Alt sammen med vægt på kreativitet, nysgerrighed og livslang læring.   

Vi arbejder derudover med flere større projekter, bl.a. vores Repair Café, et ungdomsprojekt og en kommende tegneseriefestival. Det vil du blive en del af.  

Tør du kaste sig ud i nye arbejdsopgaver og prøve nye ting af?  
Kan du holde overblik og struktur, når der er mange ting i gang på samme tid?  
Kan du tænke nyt og kreativt og målgruppeorienteret? 
Så er det måske dig, vi søger.  

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være 
- Styrke bibliotekets kulturelle tilbud ved at skabe relevante oplevelser for børn, unge og voksne 
- Formidle bibliotekets materialer bredt og kreativt 
- Udarbejde tekster og materialer til arrangementer og udstillinger 
- Have faste udlånsvagter i bibliotekets åbningstid. Du får herigennem et bredere kendskab til brugerne og kan dermed tilpasse vores aktiviteter 
- Netværke lokalt, nationalt og internationalt i forbindelse med arrangementer og udstillinger 
 
Vi forventer, at du 
- Er bibliotekar DB/cand.scient.bibl., cand. mag eller har en anden relevant kulturel uddannelse eller eventkoordinator-baggrund 
- Har praktisk erfaring med projektledelse eller eventplanlægning 
- Har erfaring med kreativt arbejde og er fyldt med gode idéer til forskellige kulturelle tilbud 
- Har erfaring med formidling, særligt på sociale medier 
- Besidder sproglige færdigheder skriftligt og mundtligt på højt niveau 
- Har respekt for den grønlandske kultur og vil engagere dig i lokalsamfundet  
Kendskab til det grønlandske sprog vil være en fordel, men ikke et krav. 
 
Vi tilbyder dig 
- Et spændende og udfordrende job 
- Et arbejde med fingeren på pulsen i Grønlands kulturliv 
- Samarbejde med kompetente, erfarne og engagerede kolleger 
- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder 
- En arbejdsplads med sammenhold, åbenhed og en uformel omgangstone 
- En spændende arbejdsplads i forandring, beliggende i en smuk by med mulighed for aktiv fritid og fantastiske naturoplevelser 
 
Om os 
Biblioteket er folkebibliotek for Nuuk og centralbibliotek for hele Grønland. Det er et centralt beliggende bibliotek, som bliver hyppigt brugt af borgerne, store som små.  
Vi er organisatorisk opdelt i 4 teams: Team Groenlandica, Team Nunarput, Team Oplevelser og Team Service. Vi er et bibliotek, der er drivkraften bag mange arrangementer, heriblandt Forfattermarkeringer, den årlige Kulturnat og vi markerer os gerne i byens øvrige kulturliv fx Suialaa Arts Festival. 
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn