Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
19. august 2025 16:00

Kontaktperson:
Claus Kleemann
+45 32 83 38 54

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Jura

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Imaneq 4


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Genopslag - Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en jurist.
Har du lyst til at blive en del af en lille velfungerende juridisk afdeling og arbejde med spændende opgaver i et departement, der har fokus på såvel kvalitet i opgavevaretagelsen som på medarbejdertrivsel, så er du måske vores nye jurist.

Du bliver en del af departementets juridiske afdeling, der består af 4 jurister. Som nyansat får du løbende støtte, supervision og sparring af din leder og juridiske kolleger, der besidder en stor viden og erfaring inden for departementets ressort.

Juristen refererer til afdelingschefen for den juridiske afdeling.

Opgaver og ansvarsområder:
Du vil komme til at arbejde på tværs af departementets ansvarsområder med overvejende vægt på løsning af departementets juridiske opgaver. Arbejdet vil primært bestå af udarbejdelse af forslag til ny lovgivning, fortolkning af reglerne, juridisk sagsbehandling, udarbejdelse og gennemgang af aftaler og andre juridisk betonede opgaver.

Derudover omfatter arbejdet generel betjening af Naalakkersuisoq (ministeren) og Naalakkersuisut (regeringen) med bl.a. udarbejdelse af besvarelser, responsa, oplæg og analyser.

Faglige kvalifikationer:
• Du er cand.jur. eller cand.merc.jur.

Personlige kompetencer:
• Du er fleksibel og ansvarsbevidst
• Du har gåpåmod, engagement og er god til at samarbejde på alle niveauer
• Du er god til at formulere dig, mundtligt og skriftligt
• Du er åben og opsøgende i forhold til at tilegne dig viden om faglige forhold i relation til det juridiske arbejde
• Du kan veksle mellem opgaver, der kræver fordybelse og hasteopgaver

Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af departementets faglige områder, grønlandske forhold og har erfaring fra den grønlandske offentlige sektor eller andre politisk styrede organisationer.

Om departementet:
Departementet består af cirka 35 ansatte.

Departementet er ledet af en departementschef og organiseret i 2 faglige afdelinger, Uddannelsesafdelingen henholdsvis Afdelingen for Kultur, Idræt og Kirke. Derudover er der to tværgående afdelinger, Juridisk Afdeling henholdsvis Afdelingen for Økonomi og Studieservice. Desuden er der et ledelsessekretariat.

Departementet har iværksat et internt strategiarbejde, hvor der er fokus på høj kvalitet i den politiske betjening, god borgerbetjening, godt samspil med institutionerne, klar rolle- og ansvarsfordeling og trivsel på arbejdsplanen.

Vi tilbyder:
Du vil som jurist i departementet få mulighed for at udvikle dig fagligt i et inspirerende og lærende miljø og du vil i tæt samarbejde med departementets øvrige ansatte i overensstemmelse med de politiske visioner og mål være med til at skabe udvikling på vigtige samfundsområder.

Du vil få gode muligheder for at styrke dine faglige kompetencer gennem efter- og videreuddannelsestilbud.

Du vil møde søde og rare kolleger, der vil tage godt imod dig og gøre deres bedste for, at du kan føle dig godt til rette.

Yderligere informationer
Ansøgningsfristen er den 19. august 2025.

Tiltrædelse vil være den 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.

For yderligere information kan afdelingschef Claus Kleemann kontaktes på tlf. +45 40 34 31 26 og clkl@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn