Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
2. juni 2025

Kontaktperson:
Mie Winding
+299 36 12 38

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Forskning og udvikling

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Grønlands Naturinstitut / Pinngortitaleriffik
Kivioq 2


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Postdoc-stilling: Akustiske undersøgelser af makroplankton i marine økosystemer
Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut søger en postdoc til en 24-måneders forskningsstilling med fokus på zooplanktons funktionelle rolle i kulstofkredsløbet i Grønlands farvande. Stillingen er en del af EU-projektet Sea-Quester (Blue Carbon production, Export, and Sequestration in Emerging Polar Ecosystems, https://sea-quester.eu/) og tilbyder en unik mulighed for at arbejde i et internationalt forskningsmiljø med fokus på polarområdernes betydning for klimaet.

Baggrund:
Zooplankton spiller en central rolle i de arktiske marine fødenet og i transporten af kulstof fra overfladen til dybere vandlag. I dette projekt vil vi anvende stationære akustiske instrumenter og netprøver til at kvantificere variationer i zooplanktonforekomst og -adfærd over tid.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Analysere akustiske og biologiske data for at identificere zooplanktonmønstre i tid og rum
  • Undersøge sammenhænge mellem zooplankton, primærproduktion og kulstoftransport
  • Bidrage til feltarbejde og databehandling i samarbejde med nationale og internationale partnere
  • Publicere resultater i videnskabelige tidsskrifter og formidle viden bredt
Vi søger en kandidat med:
  • Ph.d.-grad eller tilsvarende uddannelse inden for et relevant felt, fx biologi, informatik, fysik, anvendt matematik eller statistik.
  • Kompetencer i dataanalyse (R, Python eller lignende).
  • Erfaring med dataanalyse og statistik.
  • Dokumenteret erfaring med udarbejdelse af videnskabelige publikationer.
Det vil desuden være en fordel, hvis kandidaten har:
  • Erfaring med akustik.
  • Viden om planktonøkologi.
  • Erfaring med feltarbejde, gerne fra havgående forskningsfartøjer.
  • Evne til at arbejde selvstændigt samt i samarbejde med andre.

Kandidaten vil være baseret i Nuuk, Grønland – med mulighed for feltarbejde i Grønlands farvande og samarbejde med Sea-Questers internationale partnere.

Ansættelsesforhold:
Ansættelsen er fuldtids- og tidsbegrænset ansættelse på 2 år. Løn - og ansættelsesvilkår er i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen vil referere til Centerleder for Grønlands Klimaforskningscenter.


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Lorenz Meire via e-mail lome@natur.gl

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail


 

Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn