Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
10. juli 2025 22:00

Kontaktperson:
Trine Egede
+45

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Imaneq 4


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Kontorchef til uddannelsesafdelingen i departementet for uddannelse, kultur, idræt og kirke
Brænder du for at medvirke til, at unge i Grønland sikres en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og motiveres til at fortsætte videre i uddannelsessystemet og især på erhvervsskolerne? Holder du af at sætte struktur og retning, gennemføre og føre projekter til ende og gøre det på et fagligt, sagligt og ordentligt niveau? Og vil du være en del af ledelsen for et engageret team med højt fagligt niveau og mange bolde i luften? 
Så er det lige dig vi mangler i afdelingen for Uddannelse i Departementet for uddannelse, kultur, idræt og kirke.

Som kontorchef i afdelingen for uddannelse refererer du direkte til afdelingschefen for området, og vil indgå som en del af afdelingens daglige ledelse. Dermed vil du også skulle løfte en del administrative opgaver, herunder deltage i møder med og arbejde i tværdepartementale arbejds- og styregrupper, planlægge og facilitere forstander- og rektormøder og sikre rettidig og ordentlig sagsbehandling af departementets politiske og administrative opgaver inden for dine områder. 

Derudover kommer du som kontorchef også til at arbejde med sparrings- og personaleledelsesmæssige opgaver og til at indgå i tværfaglige projekter og udviklingsopgaver internt i departementet og med andre samarbejdspartnere og interessenter.

Du bliver en central aktør i implementeringen af nationale mål fra uddannelsesstrategien 2024-2030, og du vil få det overordnede ansvar for udviklingen samt implementeringen af overgangen fra folkeskolen til UU, herunder de nye grundforløb, vejledningsindsatsen og den brobygning, som skal etableres mellem folkeskolen, UU og erhvervsuddannelserne. Der må derfor også påregnes tjenesterejser i perioder.

Dine primære opgaver vil blandt andet være
•    Administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandling, fx afgørelse af sager, indhentelse af sagsakter m.v., udarbejdelse af høringssvar samt alle former for politisk betjening
•    Sikre planlægning, koordinering og udførelse af tilsyn
•    Overordnet ledelse, udvikling og koordinering af tiltagene på EUD-området 
•    Sikre implementering af uddannelsesstrategien 2024-2030 på EUD-området 
•    Sikre implementeringen af den nye EUD-lovgivning og hvad heraf måtte følge
•    Ansvar for udvikling, koordinering og afvikling af kurser, seminarer og workshops i forbindelse med ovenstående 
•    Andet 

Dine kvalifikationer
•    Har dokumenteret ledelseserfaring og administrativ flair
•    Har indgående kendskab til det grønlandske uddannelsessystem, herunder politikken og lovgivningen på ovennævnte områder
•    Har en relevant videregående uddannelse
•    Har stærk faglig og personlig gennemslagskraft
•    Er god til at skabe samarbejde – især tværfagligt
•    Er struktureret, løsningsorienteret og udviklingsparat
•    Er en tydelig og kompetent formidler – både mundtligt og skriftligt
•    Kan arbejde struktureret, selvstændigt og kvalitetsbevidst
•    Har gode sproglige kompetencer i tale og skrift, gerne på både grønlandsk, engelsk og dansk
•    Er god til at kommunikere med forskellige mennesker med forskellig baggrund

Departementets opgaveportefølje på uddannelsesområdet stiller store krav til kontorchefens evne til at kunne navigere og prioritere i hverdagen. Stillingen forudsætter derfor en robust person, der kan være med til at lede og motivere medarbejdere i en travl hverdag.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til 36.  Lønnen med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 54.247 og årligt Kr. 650.964

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.


Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Andet:
Om departementet:
Departementet er en del af Selvstyret og dermed en politisk styret organisation, som arbejder både med betjening af det politiske niveau, alle vore underliggende enheder inden for alle uddannelsesområder samt udvikling og lovgivning inden for hele uddannelsesområdet. Vi har en travl og varieret hverdag, og bruger en del af vores tid på udvikling og indsamling samt levering af data inden for uddannelsesområdet,

Ansøgning:
Indsend ansøgning, opdateret CV og relevante bilag ved at trykke ”Send ansøgning”. Ansøgningsfristen er den 10. juli 2025
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til Afdelingschef Trine Egede på telefon +299 559147.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn