Del:FacebookLinkedInE-mailUdskrivAnsøgningsfrist:18. august 2025 12:00
Kontaktperson:Kasper Juul-Nielsen
Ansættelsestype:Fuldtid
Ansættelsesform:Overenskomstvilkår
Arbejdsområde:Kommunikation
Geografisk område:Kommuneqarfik Sermersooq
Departement:Departementet for Boliger og Infrastruktur
Imaneq 1A - 601
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på
http://www.naalakkersuisut.gl/job
Vil du være med til at sikre udviklingen på radio- og teleområdet?Telestyrelsen leder efter en specialkonsulent, som kan være med til at sikre udviklingen på tele- og radioområdet.
Telestyrelsen bidrager med faglig viden, sikrer en effektiv frekvensudnyttelse og understøtter nød- og beredskabsoperationer til søs og på land.
StillingsbeskrivelseArbejdsopgaverne vil omfatte sagsbehandling af ansøgninger til frekvenser for blandt andet følgende tilladelsestyper:
- Aeronautiske tjenester
- Broadcasttjenester
- Faste tjenester
- Landmobile tjenester
- Maritime tjenester
Derudover skal du deltage i løsningen af en række af Styrelsens øvrige opgaver, herunder være censor ved afholdelse af radioprøver, samt udføre tilsyn med overholdelse af tele- og frekvenslovgivningen i hele landet.
Censoropgaven i forbindelse med afholdelse af radioprøver kræver at du har GOC-certifikat. Har du ikke et i forvejen, vil vi sørge for at du kommer på kursus.
Frekvensområdet er ikke hjemtaget, hvorfor administration af området sker i tæt samarbejde med telekontoret i den danske Digitaliseringsstyrelse.
Vi leder derfor efter en faglig stærk kollega, der kan sikre effektiv og korrekt sagsbehandling.
Vi forventer, at du:
- Har en videregående teknisk uddannelse
- Er faglig stærk og analytisk orienteret
- Har praktisk erfaring med sagsbehandling
- Er god til at formidle, både skriftligt og mundtligt
- Har kendskab til teleinfrastrukturen i Grønland
Yderligere oplysningerHverdagen i Telestyrelsen er præget af humor og en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden har mulighed for at udvikle dig.
Vi glæder os til at høre fra dig og stiller os gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Styrelseschef Kasper Juul-Nielsen på telefon +299 345133 eller på
kajun@nanoq.gl.
Løn og ansættelsesforholdLøn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
BoligDer anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.