Receptionist til Niuernermik ilinniarfik / Greenland business school.Du vil være ansvarlig for telefonbetjening, posthåndtering, sagsbehandling og ad hoc serviceopgaver. Stillingen kræver en relevant uddannelse eller erfaring, kendskab til Officepakken og studieadministrative systemer. Gode kommunikationsevner på grønlandsk og dansk vægtes højt.
Receptionist til en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, som udbyder et bredt udsnit af uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Vi er et stærkt hold af innovative og engagerede medarbejdere, hvor tillid, tæt samarbejde, nytænkning og et højt fagligt niveau er omdrejningspunktet for et inspirerende læringsmiljø. Er du smilende og servicemindet? Og er du godt til at håndtere alverdens spørgsmål, og trives du med at hjælpe andre? Så er det dig vi søger.
Dine opgaver. Arbejdsopgaverne som receptionist er varierede og kræver, at du er serviceminded og kan samarbejde på tværs af faglige grænser. Du vil have daglig kontakt til elever, studerende, personalet og eksterne samarbejdspartnere.
- Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte: Telefonbetjening og – omstilling
- Varetage personlige henvendelser til organisationen
- Håndtere indgående post og hovedmails
- Modtage betaling for services, herunder studieaktiviteter og lign.
- Bestilling af rejser for elever og studerende
- Varetage lettere sagsbehandling
- Registrere sygemelding fra for elever og studerende
- Bistå med ad hoc serviceopgaver inden for afdelingens område
Som receptionist er du den første, man møder på kontoret og du skal derfor være imødekommende og smilende i mødet med andre mennesker. Der vil være forskellige af hoc-opgaver fra elever, studerende og personale, så du skal kunne tåle at bliver forstyrret i dit arbejde.
Du bliver en del af Elevservice, som består en studiekoordinator samt Studieservice som består af studievejledere og studiesekretærer, og du vil referere til den faglige leder for intern kvalitet.
- Vi ønsker, at du har en relevant erhvervsuddannelse eller tilsvarende erfaring indenfor administration
- har kendskab til Office-pakken og studieadministrative systemer vil være en fordel
- er serviceminded og hjælpsom
- er en dedikeret holdspiller, som har gåpåmod og trives i et dynamisk og fleksibelt miljø
- gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk vil blive vægtet højt
Vi tilbyderEt spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst, og med muligheden for selv at præge indholdet i stillingen. Du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling samt spændende udfordringer og muligheden for at blive en del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.
Stillingen er på 40 timer per uge. Mødetiden er fra kl. 07.30 – 15.30.
Yderligere oplysningerKan du se dig selv som receptionist på Niuernermik Ilinniarfik, og vil du vide mere, så kontakt Tine Evaldsen på tlf. 342563 eller e-mail
tiev@gbs.glLæs mere om Greenland Business School på www.gbs.gl.
AnsøgningsfristAnsøgningsfrist 3. november 2025.
Vi behandler ansøgningerne løbende.
AnsøgningenAnsøgningen bilægges ansøgning og CV, uddannelsesdokumenter, kopi af straffeattest samt andre relevante bilag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
KontaktoplysningerNiuernermik Ilinniarfik / Greenland Business School
Aqqusinersuaq 18
3900 Nuuk
E-mail: gbs@gbs.gl
Løn og ansættelsesforholdLøn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
BoligDer anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.