Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
24. februar 2025 12:00

Kontaktperson:
Christine Tønnesen
+299 38 56 00

Ansættelsesforhold:
Alm. ansættelse

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Forskning og udvikling

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik
Manutooq 1

Bolig:
Hvis ingen bolig, udfyld med løbenummer: 00.00.00 - 00.000-00


Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
AC-fuldmægtig/administrator til Forskningskontoret på Ilisimatusarfik
Stillingen er nyoprettet med rig mulighed for at være med til at opbygge administrationsopgaven på forskningskontoret.

Interesserer du dig for forskning? Er du grundig og systematisk og følger arbejdsopgaver til dørs? Er du vant til at arbejde selvstændigt med administrativt arbejde?

Ved Ilisimatusarfik skal vi i gang med den spændende arbejdsopgave at udbygge vores forskningskontor. Målsætningen er, at forskningskontoret skal yde professionel bistand til Ilisimatusarfiks forskere under hele forløbet i deres forskningsprojekter. Fra rådgivning, fundraising, budgetlægning, udarbejdelse af projektbeskrivelse, til afrapportering.

Forskningskontorets medarbejdere vil hver have deres overordnede ansvarsområder, men forventes også at have et godt kendskab til hinandens arbejde, så man kan hjælpe og sparre med hinanden, aflaste hinanden i spidsperioder og generelt opnå viden om hele forskningsområdet. Hver medarbejder i forskningskontoret, vil desuden indgå i processen omkring forskningsansøgninger, mht. kvalitetssikring af budgetter, projektbeskrivelser osv. 

Om stillingen:
Ilisimatusarfik søger en administrator til forskningskontoret med primært fokus på administrativ bistand til Historisk Udredning. Vedkommende vil arbejde tæt sammen med forskningsledelsen til historisk udredning, ift. deres konkrete administrative behov. Du vil med tiden få stor indsigt i dette spændende nye, store forskningsprojekt samt stor viden og indsigt om forskning i Arktis generelt. Der er behov for en professionel forskningsadministration, og det vil tage udgangspunkt i de erfaringer der gøres gennem historisk udredning. 
Bistå med den generelle drift af forskningskontoret herunder eksempelvis:
    • Kvalitetssikring af projektansøgninger
    • fundraising
    • budgetlægning
    • afrapportering
    • ph.d.-skoleområdet
    • visiting scholar programmet
    • udarbejdelse af retningslinjer omkring forskning
    • besvarelse af interne og eksterne henvendelser
Vi forventer, at du 
  • Har kandidatgrad
  • Har erfaring med administration
  • Har erfaring med projekter og fundraising
  • Er god holdspiller
  • Kan arbejde selvstændigt og være med til at opbygge forskningskontoret 

Om forskningskontoret:
Forskningskontoret udgør pt. Kun forskningskoordinatoren. Ilisimatusarfik er nu gået i gang med at rekruttere flere medarbejdere til kontoret. 

Forskningskontoret hører under Universitetsdirektøren og bidrager til Ilisimatusarfiks daglige opgaveløsning for at fremme Ilisimatusarfiks generelle udvikling. 

Der arbejdes på at rekruttere 4 medarbejdere til forskningskontoret, således, at der er en leder, en jurist, en administrator samt en projektkoordinator. Derudover vil der være tilknyttet en projektcontroller.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Universitetsdirektør Christine Tønnesen på tlf. +299 38 56 03 eller på mail chrt@uni.gl . Læs mere om os på www.uni.gl.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Namminersorlutik Oqartussat  |  Imaneq 4, Postboks 1015  |  3900 Nuuk  |  Telefon (+299) 34 50 00  |  E-mail stillinger@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl  |    Facebook  |    LinkedIn